To kvindehænder, der holder en lille plante
Om os

Bæredygtighed

Bæredygtige tiltag

Vi påtager os et ansvar med bæredygtig omstilling

Den bæredygtige omstilling er nødvendig i en verden med klimaændringer og overforbrug af jordens ressourcer. Derfor påtager vi os et ansvar, og støtter op om de danske klimamål. Det gør vi ved at igangsætte tiltag frem mod en mere bæredygtig fremtid for vores virksomhed.

Vi støtter op om FN’s Verdensmål og har prioriteret vores bæredygtige omstilling omkring de fire mål, der hænger sammen med vores kerneforretning, og hvor vi kan gøre den største forskel for klimaet, naturen omkring os, mennesker og samfund.

Klimaindsats med et reduceret CO2-aftryk

Klimaændringer med højere temperaturer og mere ekstreme vejrforhold er blevet dagligdag, og vi mener, at vi alle er forpligtede til at handle. Hos Rølund har vi en målsætning om at mindske vores samlede CO2-aftryk og påtage os vores del af ansvaret. Samtidig er vi med til at styrke bygningers modstandskraft overfor skader og ekstreme vejrhændelser, ved altid at bygge med høj kvalitet, respekt for de gamle håndværk og cirkulære forbrugsmønstre.

Mere cirkulære forbrugsmønstre

Cirkulære forbrugsmønstre drejer sig blandt andet om at genbruge, genanvende og affaldsforebygge. Vi vil understøtte en mere cirkulær adfærd, hvor vi i højere grad genanvender byggematerialer, bruger certificerede og mere miljøvenlige materialer og affaldssorterer i flere og flere fraktioner – både når vi udbedrer skader og når vi udfører total- eller fagentrepriser ved nybyggeri eller renovering.

Vi uddanner den unge generation til dygtige håndværkere

Samfundet har brug for flere faglærte håndværkere, og vi påtager os et ansvar for at tiltrække og fastholde talenterne indenfor vores faglige ekspertiser. Derfor har vi altid en stor andel praktikanter og lærlinge indenfor tømrer, murer og malerfaget, som alle får en seriøs og grundig oplæring. Vi har plads til at man lærer af sine fejl, og vi har tid til at sætte vores praktikanter og lærlinge ind i tingene og sørge for, at de trives. Vi ønsker at fastholde så mange som muligt efter endt uddannelse.

Sikker arbejdsplads med sundhed og trivsel

Som arbejdsplads skal vi altid have et sundt og sikkert arbejdsmiljø med faste rutiner, nødvendige hjælpemidler og tydelige flugtveje, så vi forebygger skader og arbejdsulykker. Det er vores mål, ikke at få nogle påtaler fra Arbejdstilsynet, og vi tager hånd om alle udfordringer, som APV’erne afdækker.

Et godt psykisk arbejdsmiljø er lige så vigtigt som det fysiske, så trivsel og mental sundhed blandt alle medarbejdere et opprioriteret fokusområde. Derfor har vi en Whistleblowerordning, hvor både ansatte og samarbejdspartnere kan påpege ulovlige eller alvorlige forhold, trygt og sikkert uden at de behøver at frygte negative konsekvenser. Vi ønsker først og fremmest, at problematiske forhold bliver adresseret direkte i fri og åben dialog, så vi kan handle og eventuelt skabe den nødvendige forandring.

Med disse overordnede målsætninger har vi taget de første skridt mod mere bæredygtighed, hvor vi tager ansvar for de sociale, klima- og miljømæssige aftryk, som vi sætter. Vi har påbegyndt processen og vil løbende konkretisere vores tiltag. Ingen kan redde hele verden, men vi kan alle gøre en forskel på de områder, der hænger sammen med vores kerneforretning.

Bæredygtighedsmål
Vi tilbyder den rette ekspertise

Vi har mere end 100 ansatte og adskillige års erfaring inden for håndværksfagene

Tøv ikke med at kontakte os hvis vi skal hjælpe med lige netop din opgave.